Helligkilden
Rislende kilde
ved hedebakken,
selve navnet
smager stærkt
af St. Hans,
der uafbrudt drager
folk til kilden
for at drikke
det rene, kølige vand,
der klukkende forlader
vældhullet
for at forene
sig med andre
klare vandløb
og tilsammen
danne åen.
Selve kildenavnene,
uforligneligt danske,
Indkilde, Barnshøl,
præget af slægters
seje virke
gennem århundreder.
Midsommeraften
med duft af pors,
lyng og hede,
solnedgang og raslen
af birke og bævreasp
i lund og krat.
De kilder, jeg mindes,
har virket kraftigst
netop ved solnedgang.
1966

